Reikimester Helene Marie

Jeg er indviet Reikimester, uddannet ved Chanell Lianne Larsen, Certificeret Reikimester i Usui-systemet til naturlig healing.

Derudover har jeg en AU uddannelse i ledelse, fra Aarhus Erhvervsakademi, hvor jeg blandt andet har taget Coaching og konflikthåndtering samt arbejdspsykologi.

Telefon: 4063 2213

Hvad er Reiki healing?

Reiki er japansk og betyder Universel (Rei) Livsenergi (Ki). 

Reiki healing er brugen af Universel Livsenergi til naturlig healing. Reiki Healing er over 2500 år gammel behandlingsmetode, genopdaget og videreudviklet af Dr. Mikao Usui.

Reiki anvendes ved, at jeg lader Reiki energien løbe gennem min krop, ud gennem mine hænder og direkte ind i dig. Dette vækker den naturlige healing proces, hvilket ofte skaber ekstraordinære resultater.

I arbejdet med Reiki behandles der på krop, sind og ånd på samme tid. I vores vestlige kultur, har vi tendens til, at fokusere på symptombehandling af kroppen eller undgår at se på helheden. Eksempelvis har vi hovedpine, kan vi tage en tablet og så betragtes hovedpinen som helbredt – Indtil hovedpinen vender tilbage. Jeg benytter mig af en holistisk tanke gang, når det kommer til healing. Kroppen kommunikerer med dig, dvs. hvad er det den forsøger at fortælle dig med hovedpinen. Er du stresset, arbejder du for meget og glemmer dig selv eller sidder der nogle spændinger i din nakke, som er udløst af andre årsager? Skal man problemet helt til livs, bliver du nødt til at lytte til din krops signaler og finde frem til årsagen.

Reiki healing handler om helheden. Krop, sind og ånd samtidig. Tre dele af en helhed, der aldrig er stærkere end sit svageste led. Det vil sige alle tre er lige vigtige for vores samlede helbred, generelle livsenergi og evne til at navigere mod vores eget autentiske formål. 

Jeg bruger hverken min egen eller din energi til Reiki healing. Jeg er en kanal eller et “rør”, som Reiki energien kan strømme igennem. 
Har du et specifik problem, anbefales det, at du vælger fire behandlinger, så tæt på hinanden som mulig. Herved får energien optimale vilkår for at arbejde med de relevante ubalancer og blokeringer. 

Hvordan forløber en fysisk Reiki healing?

Du vil ligge fuldt påklædt og med et tæppe på min briks, imens jeg placerer hænderne nænsomt i en serie håndpositioner på dine chakraer (ml. 22-25 chakraer). Jeg lader Reiki energien løbe gennem min krop, ud gennem hænderne og direkte ind i din krop. Dette vækker og støtter din naturlige helingsproces. Jeg berører ikke intime steder på kroppen, i stedet holder jeg mine hænder ca. fem centimeter ovenover. En Reiki healing tager typisk 1 time og jeg sætter altid et kvarter ekstra af til at vi får talt sammen inden og efter. Børn tager som regel kortere tid.

Behandlingerne opleves forskelligt fra person til person, og efter hvilket problem, symptom eller årsag du kommer med. De fleste oplever at maven rumler, når kroppen får opløst en blokering. Andre fortæller at de oplever en følelse af velbehag og en dyb ro i kroppen. Nogle bliver så afslappede at de falder i søvn. Der sker ikke noget ved at falde i søvn, energien og healingen virker stadig. Andre oplever skiftende kulde og varme, mens nogle spjætter, mærke følelser få frit løb, såsom grine eller græde. Nogle ser farver eller symboler, eller får nogle vigtige tanker, der kan hjælpe den situation vedkommende står i. Andre mærker en prikken eller en snurren i kroppen, under healingen.

Reiki healing opløser blokeringer, udrenser på det fysiske samt på det psykiske plan og giver fornyet energi. Reikienergien bevæger sig derhen, hvor der er brug for den, og du modtager kun dét, som du er klar til at modtage. Det er således dig og din krop, som bestemmer, hvad der skal behandles. Reiki udspringer fra kilden, som er ren kærlighed. Reiki arbejder uafhængig af trosretning og livssyn. Reiki er for alle og vil hjælpe alle, også børn.

Jeg bruger stort set altid mine effektfulde orgonite krystaller på dine 7 hovedchakraer. Derudover kan du også opleve at jeg bruger røgelse eller rasle.

Hvad kan Reiki udrette?

Reiki healing kan altid gøre en positiv forskel. Her er et lille udsnit af, hvad Reiki har særlig god indvirkning på:

  • lindrer stress symptomer, tankemylder og søvnløshed
  • Booster immunforsvaret og løfter det generelle energiniveau
  • understøtter medicinske forløb og mindsker bivirkninger
  • skaber overblik, klarhed, og balance i krop, sind og ånd
  • er en fantastisk til at understøtte fertilitetsprocesser
  • afhjælper graviditetsgener og bækkenløsning
  • hjælper med at navigere gennem svære beslutningsprocesser
  • afhjælper infektionstilstande og lindrer smerter og kroniske tilstande
  • giver ro til døende
  • kan afhjælpe chok og traumer

Reiki er uafhængig af religion, kultur, titler og tro.

*HUSK at en behandling med healing ikke erstatter et lægebesøg og at udfaldet af behandlingerne kan variere fra person til person.

Mikao Usui's søgen efter helbredelse

Oprindelsen kan spores tusindvis af år tilbage i tiden til Tibet. Og teknikken blev genopfundet i midten af 1800-tallet af Dr. Mikao Usui fra Japan.

Traditionelt er Reiki blevet mundtligt overleveret fra Mester til Mester og historien er gennem årene måske blevet forskønnet for hver en overlevering, for at understrege det vidunderlige, som siges om legenden Dr. Mikao Usui. Den følgende tekst er historien, som jeg har fået den fortalt.

Dr. Usui, leder af den kristelige skole, afholdte en prædiken. To studerende kom op til Mikao Usui, efter hans prædiken og spurgte om han kunne forklare hvordan Jesus havde udført mirakler vha. healing og om Dr. Usui selv kunne heale. Usui kunne ikke give de studerende et svar på hvordan og kunne heller ikke give dem et “ja”, hvilket blev begyndelsen på et livslangt søgen efter kilden til de oprindelige healingsteknikker.

Dr. Mikao Usui rejste til USA, hvor han tog en Ph.d. i Teologi. Han ledte i skrifterne for at finde hemmeligheden om, hvordan Jesus healede de syge og udførte mirakler, men fandt ikke sit svar her.

Under sin hjemrejse til Japan, fandt Dr. Usui ud af at Buddha havde udført de samme typer mirakler som Jesus. Buddha havde også healet de syge og havde en god kontrol over energierne. Dr. Usui begyndte at spørge forskellige buddhister om de kunne helbrede kroppen. Men disse buddhister koncentrerede sig kun om ånden og ikke kroppen.

Mikao Usui tog til et Zen kloster og fandt heller ingen her, som havde haft fokus på at heale kroppen. Men han kunne få lov til at blive tilknyttet Zen klosteret og få adgang og lov til at studere de Buddhistiske skrifter, sutraerne, for at lede efter nøglerne til healing.

Han studerede forgæves de Japanske oversættelser. Derfor lærte han sig kinesisk, så han kunne forstå en bredere vifte af de buddhistiske skrifter på kinesisk. Men stadig unden held.

Under sine meditationer blev han guidet til at lære Sanskrift, så han kunne læse de originale buddhistike skrifter. Her fandt han nøglerne til healingen. Han fandt symbolerne, formularerne og beskrivelserne af hvordan Buddha healede.

Selvom han havde fundet nøglerne, kunne han stadig ikke heale. Han diskuterede dette med sin gamle ven, og de mediterede sammen på det. De blev guidet til at Dr. Usui skulle gå til et nøje udpeget sted på det Hellige bjerg Mount Kuri Yama. Der skulle han faste og meditere i 21 dage.

Meget kort fortalt fik Dr. Mikao Usui et gennembrud på den 21. dag og han fik en åbenbaring om hvordan han skulle anvende symboler og skrifter til at heale mennesker med. Og det er dette, der danner baggrund for healing med Reiki, som stadig bruges i dag. Da Dr. Usui fik indsigten i Universel livsenergi, kaldte han det for “Reiki”.

Usui viede resten af sit liv til Reiki, rejste rundt i Japan for at undervise og helbrede syge. Gennem sit arbejde med Reiki indså Dr. Usui at krop, tanke, og sjæl hænger sammen og healing til både krop og sind er nødvendig for helbredelse.

Han udviklede 5 grundlæggende principper, som er vigtige i healings processen:

  1. bare i dag vil jeg være taknemmelig
  2. bare i dag vil jeg være ubekymret
  3. bare i dag vil jeg være uden vrede
  4. bare i dag vil jeg være ærlig overfor mig selv og andre
  5. bare i dag vil jeg være kærlig og ærbødig overfor alt levende


Dr. Usui indviede 9 Reikimestre og den ene var Chujiro Hayashi, som overtog efter Mikao Usui’s død. Dr. Hayashi åbnede Dr. Usui’s klinik i Tokyo. Han begyndte at føre journaler og han har efterladt optegnelser, der demonstrerer, at Reiki kan påvirke fysiske symptomer, og tilføre kroppen energi. 

Dr. Hayashi videregav Reiki i den form, han havde lært af Dr. Usui og det er sidenhen videregivet op igennem tiden, til min læremester Chanell Liane Larsen.

Mandag og tirsdag

Onsdag, torsdag og fredag